I KOMBIT er vi i gang med at skabe en løsning, der skal erstatte KMD Aktiv. Over 40 kommuner har allerede været indblandet i projektet i forbindelse med bl.a. workshops og idécamps.
Indtil nu er dette arbejde gået under arbejdsnavnet ”Kontanthjælpsprojektet" - men det er hverken helt dækkende eller særligt iørefaldende. Vi har derfor brug for et bedre navn til det kommende system og håber på hjælp. Foreslå et navn til systemet og videresend meget gerne denne artikel til dine kolleger med en opfordring til, at de skal gøre det samme.
Blandt de indsendte forslag trækker vi lod om en tur i biografen for hele teamet!
Indsend dit forslag ved at skrive til kjg@kombit.dk senest den 1. februar 2012. Kom meget gerne med mere end ét forslag. Både vindere og det nye navn vil blive annonceret her på www.kombit.dk/nytnavn i løbet af februar måned.
Læs mere om Kontanthjælpsprojektet på kombit.dk/kontanthjælp
Læs mere: |
Kontanthjælpsprojektet |